BESTILLING

Skal jeg helst bestille via hjemmesiden eller over telefonen?

Alle bestillinger – om de kommer ind fra hjemmesiden, mail eller telefon – behandles af vores trænede personale. Om du foretrækker at bestille i ro og mag, mens du bladrer rundt på hjemmesiden og bliver inspireret, eller om du hellere vil gennemgå bestillingen med en af vores konsulenter i røret, er helt op til dig. Telefonerne er åbne alle hverdage fra kl. 8.00 til kl. 16.00. Webshoppen er altid åben.

Hvornår skal jeg senest bestille?

Vi er fleksible, så det er næsten aldrig “for sent”. Du kan være uheldig at en specifik vare kan blive udsolgt, så bestil hellere i god tid og benyt eventuelt muligheden for at lave smårettelser i din bestilling helt frem til syv dage før den skal leveres.

Kan jeg rette i bestillingen senere?

Ja, hvis det er mindre rettelser, kan du uden beregning foretage dem indtil syv dage før levering. Vi korrigerer naturligvis lejeprisen i forhold til rettelsen.

BETALING

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale ved levering (kontant /Mobilepay) eller foretage en bankoverførsel senest 5 bankdage før leverancen. Erhvervskunder har mulighed for at få tilsendt en faktura, så der først afregnes efter arrangementet er afviklet. Vi opkræver i nogle tilfælde et depositum i forbindelse med ordrebekræftelsen.

Hvorfor skal man minimum bestille for 1.000,- kr.?

På alle transaktioner har vi et tidsforbrug ifm. at ekspedere, pakke, udlevere, tage retur og evt. slutrengøring af udstyr. Dette gælder uanset om vi eller kunden står for transporten.

Ved helt små bestillinger risikerer vi at vores tidsforbrug ikke står mål med det som betales, derfor har vi sat et minimum. Det er selvfølgelig muligt at bestille for mindre, men så pålægges differencen som et tillæg.

TRANSPORT

Må jeg selv afhente min bestilling?

Ja, hvis du selv har god tid er det naturligvis en budget-venlig løsning. Udstyret skal altid fragtes i et egnet køretøj hvor varerne kan sikres overdækket og fastspændt, så der ikke opstår skader.

• Vareudlevering: Rugvænget 44, Port 2 DK-2630 Taastrup

• Åbningstid: Hverdage fra 8.00 til 10.00

– Hovedparten af vores opgaver er ude af huset, så vi har ikke bemanding i vareudleveringen uden for ovenstående tidsrum.

Bemærk at særligt skrøbelige varer og telte kræver at vi transporterer for dig. Vi gør opmærksom på hvilke varer der er tale om her i webshoppen.

Hvad koster det at få leveret og afhentet?

Prisen på transport beregnes ud fra hvor meget der skal leveres, hvor langt det skal transporteres og om vi skal bære det helt ind. Prisen begynder fra kr. 800,- i Storkøbenhavn. Hvis du udfylder din bestilling på hjemmesiden, får du oplyst en præcis transportomkostning.

Kan jeg få båret det lejede helt ind i lokalet eller i haven?

Ja, det gør vi naturligvis gerne. Det kan jo både være tungt og besværligt. Prisen afhænger af hvilken etage vi skal bære det op til og om der er elevator. Hvis du oplyser dette, når du bestiller i webshoppen eller ved henvendelse til os, så oplyser vi prisen for at bære det helt ind.

Hvornår kan jeg regne med at I leverer og afhenter?

Vi leverer og afhenter i hverdagene mellem kl. 8.00 og kl. 15.00. I højsæsoner kan dette afviges, men så får du direkte besked. De præcise dage for levering og afhentning står på din ordrebekræftelse.

Vi har ikke mulighed for at aftale eller oplyse nøjagtige tidspunkter for levering/afhentning. Ventetid hos kunder, trafik og andre opgaver der tilgår løbende, gør at vi ikke kan forudsige ankomsttider nøjagtigt. – Ønsker du at vi ringer i forvejen, skal du bare give os besked, så sørger vi for det.

HÅNDTERING

Hvor længe må jeg beholde det lejede?

Det vi kalder “én dags leje” svarer til at man råder over det lejede fra hverdagen før, til hverdagen efter brugsdatoen. Dvs. hvis brugsdatoen er lørdag, er lejeperioden fredag til mandag. Længere lejeperiode kan naturligvis aftales ved forespørgsel.

Må jeg selv sætte teltet op?

Nej, desværre ikke. Vores telte er i professionel kvalitet, men risikoen for skader og problemer er for stor, hvis de ikke opsættes af fagfolk. Derfor er prisen på leje af et telt altid inklusiv opsætning og nedtagning.

Hvad hvis vi ødelægger det lejede?

Nogen gange går ikke helt som planlagt når man fester. Det kan være småuheld eller lidt større ting der går galt. Vi vil gerne give dig tryghed for ikke at få efterregninger. Derfor tilbyder vi forsikring af det du lejer. Du kan vælge imellem følgende forsikringer:

  • Småuheld:
    Dækker én procent af det lejedes værdi. Er ofte tilstrækkelig til de mest almindelige arrangementer.
  • Ulykker:
    Dækker 10 procent af det lejedes værdi. Er især velegnet når der er mange mennesker og fart på.
  • Fuld dækning:
    Dækker 100 procent af det lejedes værdi. Anbefales til åbne arrangementer og dækker også tyveri / hærværk. Uden forsikring opkræver vi indkøbspris for ødelagte eller bortkomne genstande.

Skal jeg selv vaske glas, bestik og service?

Opvask er inkluderet i lejeprisen. På den måde sikrer vi at når du lejer service, leveres det fuldstændigt rent og klar til brug. I skal sørge for at servicen er gjort fri for madrester, sjatter m.m. og ellers bare pakke det i den samme emballage som det blev leveret i – så klarer vi resten!

Hvis man ikke har mulighed eller ressourcer til at gøre servicen fri for madrester, kan man tilkøbe eller få efter-faktureret et udvidet rengøringstillæg. Prisen for dette vises ved checkout når du bestiller her på siden.

Skal jeg selv vaske duge og stofservietter efter jeg har brugt dem?

Nej, vask og rens er med i prisen. Når du modtager duge og servietter kommer de pakket fra renseriet. Når du returnerer, lægger du blot det brugte linned, ned i de samme kasser som de kom i.

ANNULLERING/RETTELSER

Kan jeg annullere min ordre hvis vi vælger ikke at gennemføre arrangementet?

Når vi bekræfter din ordre, reserverer vi det bestilte til dig, inklusiv mandskab til pakning, transport mv. Alt dette kan ikke afsættes til anden side med kort varsel. Uden tilkøb af afbestillingsforsikring eller ved overskridelse af de anførte tidsfrister opkræves derfor følgende betaling ved afbestilling:

Pris uden afbestillingsforsikring:
+30 dage før: 25 % af den samlede ordre
8 – 30 dage før: 50 % af den samlede ordre
1 – 7 dage før: 80 % af den samlede ordre

Á conto-betaling vedr. leje af telt refunderes ikke ved annullering, uanset tidsfrist.

Hvad koster afbestillingsforsikring?

Forsikring mod afbestilling frem til én dag før leveringsdagen: Tillæg svarende til 50 % af lejebeløbet

Forsikring mod afbestilling frem til én uge før leveringsdagen: Tillæg svarende til 25 % af lejebeløbet

Forsikring mod afbestilling frem til 21 dage før leveringsdagen: Tillæg svarende til 5 % af lejebeløbet

Forsikringen er ikke obligatorisk, men tiltænkt som en ekstra sikkerhed, hvis man ønsker at reservere varer men der er risiko for annullering.

Kan jeg rette i min ordre hvis vi har glemt noget eller antal skal justeres?

Der kan uden problemer foretages tilføjelser og andre små-justeringer helt frem til en uge før leveringsdagen. Rettelser kan ikke foretages i webshoppen, så kontakt os på mail eller telefon.

PERSONALE

Kan jeg få hjælp til opdækning, afrydning og affaldshåndtering?

Ja sagtens. Ved henvendelse eller i vores webshop bestiller du bare det personale du skal bruge, så får du den hjælp du ønsker.

Kan jeg også få service- og serveringspersonale?

Det kan du. Vi hjælper gerne med tjenere, bartendere, eventpersonale, parkeringsvagter, hjælp i garderoben og sikkerhedspersonale eller f.eks. en barista til caféen. Du skal blot fortælle os, hvad du har brug for, enten i webshoppen eller når du kontakter os.

Hvad med teamledelse og specialisthjælp?

Vi tager naturligvis ikke noget for at rådgive omkring løsningsvalg, indretning og anden praktik. Du kan bare kontakte os. Hvis du skal bruge en teamleder til at styre selve afviklingen af dit arrangement, teknisk personale eller specialistviden i forbindelse med f.eks. brand og sikkerhed, så kan du også købe den relevante bistand på timebasis hos os.

Trustpilot